Warning: Creating default object from empty value in /var/www/betweenus.dk/public_html/wp-content/themes/betweenus/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
DIY – Uro med elefanter – Fællesskabet – Betweenus
BoligDIY

DIY – Uro med elefanter

By april 14, 2020 april 15th, 2020 No Comments

Uroen er lavet af ting, som jeg havde i hjemmet på forhånd. Det tog mig ca. 7 effektive timer, og man kan jo selv bestemme, hvor perfekt resultatet skal være. For mig skulle det være et hygge projekt, og jeg forventede ikke et perfekt resultat. Jeg kan godt lide “øko looket” som jeg synes den er endt med.

Jeg brugte følgende materialer:

  • En strik der var gået hul i, som jeg alligevel ville have smidt ud
  • Knapperne fra strikken som øjne
  • Sytråd og nål
  • Pap (gem f.eks. en papkasse når du modtager pakker)
  • Sejlgarn eller anden form for snor
  • Lim på tube/limpistol
  • En touch
  • En saks

Jeg tegnede elefanter og skyer på indersiden af strikken, i fri hånd, og klippede dem ud. to stk. pr. elefant/sky, som jeg syede sammen. Som fyld brugte jeg små stykker af strikken. Fyldet kom jeg ind, ca 2 cm. før jeg syede elefanten/skyen helt sammen. Øjnene har jeg limet på. Ørerne har jeg syet på.

Toppen af uroen, er lavet af to stykker pap limet sammen, med strik udenpå. I den øverste af de to cirkler, har jeg lavet et lille hul, kommet sejlgarnet igennem, bundet en knude, og foldet stof uden om, sat fast med lim. For at få en jævn overflade på den lille cirkel, har jeg limet små stykker pap, ved siden af knuden. På den måde kunne jeg lime den lille cirkel på den store cirkel.

Elefanterne/skyerne er blot sat på med sejlgarn og sytråd. Jeg har lavet en lille lykke, med enden af sejlgarnet, og syet fast på cirklen.

God fornøjelse 🙂

0